Museum Lolland-Falster

Allehelgensaften – med mørke, uhygge og spændende fortællinger

Frilandsmuseet

torsdag den 31. oktober 2019, kl. 17:00

Oplev Frilandsmuseet i lommelygtens skær og hør om, hvordan man i landbosamfundet fejrede uhyggens aften.

For at fuldende uhyggen afsluttes arrangementet med en aftenvandring på kirkegården ved domkirken.



Læs mere

Efteråret er over os, og de mørke aftner kommer nærmere og nærmere. Og det er netop mørket, der er omdrejningspunktet, når Frilandsmuseet og Domkirken i Maribo slår dørene op sidste dag i oktober og holder allehelgensaften – med alt, hvad det indebærer.  

“Vi glæder os over, at vi igen skal afholde allehelgensarrangement på Frilandsmuseet. Sidste år kunne vi mærke en utrolig stor interesse for arrangementet, og vi har derfor tilføjet nogle nye og spændende elementer”, fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster, og fortsætter: Der er en helt utrolig stemning på Frilandsmuseet og ved Domkirken denne aften. Alt er omgivet af mørket, og man ved jo aldrig, hvad det er, der pusler i busken eller kaster en lang skygge.” 

Igen i år har Museum Lolland-Falster indgået et samarbejde med domkirken, så aftenen vil byde på besøg begge steder. I år slår vi dørene op til Frilandsmuseet allerede kl.17, hvorfor man i år kan bestille og spise sin aftensmad på museet. Maden bestilles på forhånd ved billetbestilling, hvor man ligeledes kan bestille kaffe/kage, hvis man er mere til det søde.   

Aftenens program: 

17.00: Frilandsmuseet slår dørene op, og man kan se museet i mørke, inden fortællingerne går i gang  

17.30: Salg af suppe & kaffe/kage på Frilandsmuseet (bestilles på forhånd) 

18.00: Gå på opdagelse på Frilandsmuseets område, hvor der fortælles i husene 

18.00: Bliv spået med tarotkort 

19.45: Afgang fra Frilandsmuseet til Domkirken; vi går i samlet flok, eller man kan køre i egen bil 

20.00: Fortællinger i Domkirken ved dæmpet belysning 

20.20: Hold I besøger kirkens loft, & hold II besøger kirkegården  

20.40: Hold II besøger kirkens loft & hold I besøger kirkegården 

Ca. kl. 21.00: Tak for i aften 

For nærmere information kontakt: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, asm@museumlollandfalster.dk / 2559 3456 


Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All