Stadsbiblioteket
onsdag den 20. februar 2019, kl. 20:00 - 22:00
Kathrine Windfeld har skabt sit helt personlige bud på nutidig big band-jazz. Hendes kompositioner er på samme tid komplekse og appellerende, ekspressive og lyriske. De fandenivoldske udladninger og rastløse grooves afløses af elegante ballader og transparente klangflader.
Med sig har Windfeld et stærkt team af knivskarpe ensemblemusikere, som allerede har imponeret udlandet med deres uimodståelige energi og stærke trang til fornyelse. Se frem til en koncert i særklasse med et karismatisk ensemble ledet af en sprudlende og usædvanligt begavet kapelmester.
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Jazzklub.
Line-up
Trompet: André Bak, Rolf Thofte Sørensen, Magnus Oseth
Trombone: Göran Abelli, Mikkel Aagaard, Anders Larson
Sax: Jakob Lundbak, Jakub Wiecek, Roald Elm Larsen, Ida Karlsson, Toke Reines
Rytmesektion: Viktor Sandström (guitar), Johannes Vaht (bas), Henrik Holst Hansen (drums), Kathrine Windfeld (piano)
Onsdag den 20. februar kl. 20-22
Fennebergsalen, Stadsbiblioteket
Entré:100 kr.
Medlemmer af biblioteksklubben: 80 kr.
Medlemmer af Lyngby-Taarbæk Jazzklub og unge under 25 år: 50 kr.