Amagerbro Kultur

Historieklubben 1: Haabet med Mich Vraa

tirsdag den 3. oktober 2017, kl. 19:00

Vi har inviteret forfatteren Mich Vraa som står bag romanen ’Haabet’, første del i en trilogi om Dansk Vestindien.

Læs mere
I forbindelsen med 100 året for salget af De Vestindiske Øer sætter vi focus på dette her ved vores første arrangement i historieklubben. Vi har inviteret forfatteren Mich Vraa som står bag romanen ’Haabet’, første del i en trilogi om Dansk Vestindien. Fra sommeren 2015 til foråret 2016 arbejdede Mich Vraa på en roman om Dansk Vestindien i slavetiden uden at tænke over at det i 2017 er 100 år siden Danmark solgte øerne til USA. Beretningerne fra de danske slaveøer er næsten uudholdelig læsning, og under arbejdet med HAABET måtte han ustandselig frasortere de værste rædsler. Han blev klar over at den fremherskende tanke – at Danmark var en slags særlig human slavenation – ingen bund har i virkeligheden. Danmark var en umenneskelig og brutal koloniherre hvis adel og fremtrædende borgere kun interesserede sig for profit. HAABET fortæller historien om en slavefregat og en sukkerplantage og om de mennesker der levede og arbejdede dér. ’Haabet’ er en del af en trilogi. Næste del hedder ’Peters kærlighed’, om generalguvernør Peter von Scholten og er en selvstændig fortsættelse af ’Haabet’. Den er netop udkommet i august måned. Mich Vraa er journalist (DJH) fra 1979 og forfatter og skønlitterær oversætter. Han har skrevet en snes bøger, romaner, børne- og ungdomsbøger og oversat mange hundrede titler fra engelsk, fransk, svensk og norsk. Vi byder på en lille forfriskning.

Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Hvis du allerede har købt billet, så kan du få gensendt dine billetter her.